Kulturakademi » Sprog » Detalje
04a Praktisk dansk dogme-didaktik - Håndbog

Håndbogen Praktisk dansk dogme-didaktik. En litteratur- og mediedidaktisk vejledning til udarbejdelse af tematiske undervisningsforløb er udarbejdet af Ivy York Möller-Christensen.
Dette hæfte er en praktisk håndbog til dansklærere på tyske skoler i Schleswig-Holstein, hvor eleverne har dansk som nabo-, eller fremmedsprog. Men hæftet kan forhåbentlig også helt generelt inspirere lærere inden for andre skoleformer med dansk som undervisningsfag, enten i det danske mindretals skoler i Sydslesvig eller i forbindelse med danskundervisningen i Danmark. Hæftet udspringer af en årelang erfaring med fagvidenskabelig undervisning i litteratur og medier generelt; herunder bl.a. undervisning af kommende lærere fra grundskole- til gymnasieniveau.
Dogme-dansk bygger på en række grundpricipper, en række grundlæggende dogmer, som undervisningen tilrettelægges ud fra, og ud fra dette grundmønster har man mulighed for at skrue op eller ned både i relation til sproglig sværhedsgrad og faglig kompetence - fra det meget konkrete til det teoretisk-abstrakte. Forløbene er altså justérbare i sværhedsgrad og består af udskiftelige elementer. Vi kan kalde det Dogme-dansk; et litteratur- og mediedidaktisk koncept til brug for udarbejdelse af tematiske undervisningsforløb, hvor man ud fra en relativ fast grundopskrift kan konstruere forløb, der løbende kan varieres og aktualiseres.
Dogme-dansk kan støtte den enkelte lærernes arbejde med at forberede undervisningen, men konceptet lægger også op til et kollegialt og tværfagligt samarbejde.

OBS: Indholdet i tillægget ”Ideer til indendørs og udendørs lege s. 56-57, som er opstillet af Elizabeth Jessen stammer fra Elin Fredsteds og Astrid Westergaards udgivelse ”Æ åe o synnejysk”,  (2019), hvor det findes under 'Ordkort, ordlege og udendørs lege'.

Link: til materialet ”Æ åe o synnejysk” 


Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere - 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.

Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Lyren 1
6330 Padborg

t +4574670501

e kulturregion(at)region.dk
w www.region.dk

t +4574670501

kontaktformular
Ingen formular at vise