Kulturakademi » Grænseland » Detalje
SPROG OG NATURFAG

Som en del af Interreg-projektet Kurskultur 2.0 vil vi igennem tværfagligt projektarbejde og autentiske dansk-tyske elevmøder fremme interkulturel og tværfaglig læring, samt fremme elevernes sprogkundskaber i nabosproget dansk/tysk.

I denne sammenhæng har vi planlagt at udvikle 3 undervisningsforløb i samarbejde med CFU og lærerne af fagene tysk (i Danmark) eller dansk (i Tyskland), der interesserer sig for naturvidenskabelige emner og lærere af naturfagene biologi, geografi, fysik og kemi med gode sprogkundskaber i nabosproget. Undervisningsforløbene er målrettede det 8.-10. klassetrin og fokuserer på aktuelle emner som f.eks. forurenede have, plastikaffald eller lignende emner.

Konceptet er, at en dansk og en tysk klasse arbejder sammen på problemløsningen. Der er tænkt på en opstartsfase, hvor eleverne lærer hinanden (virtuelt) at kende og forbereder sig fagligt og sprogligt, en anden fase, hvor eleverne mødes, og en afsluttende fase med præsentation af problemløsningen.

Det er planen, at eleverne sammen med deres tyske/danske partnerklasse besøger naturformidlende institutioner/eksterne læringsmiljøer, som f.eks. Zoologisches Museum på Christian-Albrechts-Universität i Kiel, Museum für Natur und Umwelt i Lübeck, Fjord og Bælt i Kerteminde, Naturama i Svendborg eller GeoCenter Møns Klint, for at finde en fælles problemløsning.

Tværfaglige undervisningsmaterialer, der omfatter sprog- og naturfag, skal efterfølgende publiceres og tilbydes gratis til alle danske og tyske skoler.

I denne sammenhæng søger vi dansklærere i Tyskland og tysklærere i Danmark med interesse i naturfaglige emner og tværfagligt, interkulturelt samarbejde samt lærere i naturfagene med gode sprogkundskaber i nabosproget, der gerne vil bidrage til udarbejdelse af undervisningsmaterialer til én af de tre undervisningsforløb, som ligger i efteråret 2020 og i foråret 2021, og gennemføre forløbet med sin klasse og med en partnerklasse i foråret 2021. Hvis skolen ikke på forhånd har en dansk/tysk partnerklasse at samarbejde med, matches det for dem af projektet Kurskultur 2.0.

Hvis du er interesseret i at være med eller gerne vil høre mere om projektet, er du meget velkommen til at skrive til Petra Klimaszyk (lektor i tysk på Professionshøjskolen Absalon; pekl(at)pha.dk) – gerne senest d. 25. august 2020.


Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere - 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.

Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Lyren 1
6330 Padborg

t +4574670501

e kulturregion(at)region.dk
w www.region.dk

t +4574670501

kontaktformular
Ingen formular at vise