Kulturakademi » Grænseland » Detalje
07 temahæfte: Blomsterkraft

Dette temahæfte fra museumspartnerne Kunstmuseet Brundlund Slot og Nold Stiftung Seebüll indeholder et læringsforløb om emnet blomsterkraft. Forløbet tager udgangspunkt i kunstnerne Emil Nolde og O.D. Ottesen samt de to museer. De to kunstnere repræsenterer hver deres stilart, henholdsvis ekspressionisme og naturalisme. Blomstermotivet har dog vakt begge kunstneres interesse. Undervisningsforløbet indeholder historierne om de to grænselandskunstnere og de stilperioder, de repræsenterer. Det er en introduktion til deres værker og kunstneriske udtryksformer.

Målgruppen for dette undervisnigsforløb er elever i 4.-6. klasse på dansk side og 5.-7. klasse på tysk side. Hvis der deltager elever med særlige udfordringer, skal museet kontaktes, så aktiviteterne evt. kan tilrettelægges efter deres behov.

Nolde Stiftung Seebüll

Det nuværende museum var tidligere Emil Nolds beboelses- og atelierhus, som han selv havde tegnet og bygget i 1927. Bygningen minder med sine retlinede former om 1920érnes Bauhaus-arkitektur. Nolde har helt bevidst valgt en arkitektur, der står i kontrast til egnens stråtækte frisergårde: Den røde teglstensbygning med de smalle vinduer og det flade tag står på et værft og hæver sig selvbevidst op over det flade landskab. Opholdsrummene i stueetagen står stadig med den originale møblering og kan beses i en vis udstrækning. I Noldes tidligere atelier, der også ligger i stueetagen, er hans religiøse billeder, med hovedværket den nidelte cyklus "Kristi liv" (1911/12), udstillet i dag. Direkte over atelieret ligger billedsalen, som blev bygget til i 1937. De daværende opholdsrum på første sal blev bygget om til kabinetter, hvor man i dag kan se Noldes farveintense akvareller og grafiske tryk. Emil Nolde museet har åben fra marts til november. Hert år er der en ny udstilling med forskellige indgangsvinkler til Noldes kunstneriske virke.

Kunstmuseet Brundlund Slot

Kunstmuseet Brundlund Slot er en del af Museum Sønderjylland. Kunstmuseet har hjemme i et historisk slot. Slottet, som har rødder tilbage til 1400-tallet, er placeret på en slotsholm omgivet af en voldgrav og fungerer som et udflugtsmål lige midt i Aabenraa by. Indenfor kan du opleve skiftende udstillinger af sønderjyske kunstnere, som har bidraget til fornyelse af dansk kunst - nogle har endda sat dere aftryk på den europæiske kunsthistorie. Du kan skiftevis opleve kunsthistoriske udstillinger og præsentationer af samtidskunst af høj kvalitet. Kombinationen af kunstmuseet, det historiske bygningsanlæg og den smukke park er i høj grad et besøg værd, både for kunstinteressede og for dem, der blot vil nyde det historiske anlæg, slappe af med en god kop kaffe eller udfolde sig med børnene i det kreative værksted. Og! Husk vores billedskole, hvor elever fra 1. til 10. klasse kan tilmelde sig og blive dygtige til at tegne og male.


Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere - 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.

Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Lyren 1
6330 Padborg

t +4574670501

e kulturregion(at)region.dk
w www.region.dk

t +4574670501

kontaktformular
Ingen formular at vise