Kulturakademi » Grænseland » Detalje
Sang uden grænser

Om projektet

Projektet "Sang uden grænser" skal styrke sangglæden og sprog- og kulturforståelsen hos børn mellem 5 og 8 år i børnehaver og skoler i Region Sønderjylland-Schleswig. Børnene skal komme i kontakt med det tyske sprog på legende vis, og lære noget om landet på den anden side af grænsen. Projektet skal desuden bidrage til, at efteruddanne pædagoger og lærere indenfor sang og musik. Projektet består af fire selvstændige forløb i hhv. forår 2019, efterår 2019, forår 2020 og efterår 2020.

I projektvideoerne kan du få et indtryk af Sang uden grænser og lytte til projektets signatursang.
Musikken blev indspillet af orkestret Sønderjylland-Schleswig Pops med sang af Maja Rönne.

Aktiviteter

  • Kursusforløb: Hvert sangforløb består af en kursusrække på tre eftermiddage à tre timer; to eftermiddage i starten og en eftermiddag i slutningen af forløbet.Ved kurset bliver deltagerne introduceret til projektets dansk-tysk sangbog og lærer om, hvordan man synger med børn på flere sprog.
  • Sang i institutionerne: Indenfor mulighederne i den enkelte institution arbejdes der med den dansk-tyske sangbog - fra 10 minutter dagligt til en lektion om ugen.
  • Musikpædagogisk vejledning: Under forløbet får hver institution to gange besøg af en musikpædagog. Musikpædagogen vil synge og lege med børnene, og der er mulighed for faglig sparring efterfølgende. Hvert besøg varer op til 1,5 timer.
  • Dansk-tysk udveksling: Alle institutioner mødes mindst en gang med en partnerinstitution på den anden side af grænsen.
  • Fælles afslutningsarrangement: Alle institutioner inviteres til et fælles sangarrangement som afslutning på forløbet.  

I hvert forløb er der plads til 20 børnehaver og skoler. Gruppe- eller klassestørrelsen bør ikke overstige 30 børn.
Deltagelse i projektet og materialerne er gratis, men der skal indregnes tidsmæssige ressourcer til planlægning og koordinering.
Tilmeldinger til projektet modtages løbende.

Hvis du gerne vil vide mere om projektet eller tilmelde din institution, så skriv til kulturregion(at)region.dk.


Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere - 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.

Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Lyren 1
6330 Padborg

t +4574670501

e kulturregion(at)region.dk
w www.region.dk

t +4574670501

kontaktformular
Ingen formular at vise