Kulturakademi » Grænseland » Detalje
02 Temahæfte: SE! LYT! TEGN!

Dette temahæfte fra museumspartnerne Richard Haizmann Museum Niebüll og Ribe Kunstmuseum indeholder et læringsforløb med emnerne "kunst" og hvordan kunst opstår. Til trods for, at Ribe og Niebüll er meget forskellige, er der mange fællestræk – bl.a. interessen for, hvordan kunst bliver skabt. Netop dette er blevet til hovedtemaet for dette hæfte. Museernes overbevisning er, at børnene husker detaljer bedre, hvis de får informationerne ind i hovedet og ud gennem hånden, og derfor prøver de i dette forløb kræfter med tegne- og malekunsten. Sammen kigger eleverne nærmere på skulpturer og malerier og prøver at tegne dem. Hæftets indhold er primært tilrettelagt for elever i 4.-6. klasse (Danmark) og 5.-7. klasse (Tyskland).

Ribe Kunstmuseum

De opgaver, der skal løses under et museumsbesøg på Ribe Kunstmuseum, handler om Ribe. Derfor er det en god idé at stifte bekendtskab med byen, før man ankommer. Ribe er en gammel middelalderby og er centreret om byens vartegn, Domkirken. Gaderne er smalle og skæve og belagt med brosten, mange af byens huse er fra 1600-tallet og er fredede. Kunstnere har siden 1800-tallet malet i Ribe, og med god grund, for der er rigtig mange flotte motiver. Det er primært Domkirken, de har malet, men der er også mange eksempler på, at gaderne er blevet foreviget.

Ribe Kunstmuseum ejer en stor samling af dansk kunst. Malerierne er hængt op, så du kan se udviklingen fra 1700-tallet, hvor alt var meget detaljeret og fint poleret, til starten af 1900- tallet, hvor mængden af detaljer blev mindre, og hvor der blev skruet godt op for farverne. Alle malerierne kan ses på museets hjemmeside under: Ribe

Richard Haizmann Museum

Hvis man besøger museets skiftende udstillinger, kan man opleve betydende kunstneriske positioner inden for klassisk moderne kunst og samtidskunst. Museets arbejde tager udgangspunkt i Richard Haizmanns virke. Især i 1920‘erne og starten af 1930‘erne blev han anset for at være en meget innovativ kunstner, hvis værk rækker langt ind i 1900-tallet. Haizmanns værker er så betagende både på grund af deres indfølingsevne og den formelle opfindsomhed. Haizmanns livslange kunstneriske ledetråd var at finde frem til et sjæleligt udtryksindhold mellem legemlig og åndelig erfaring. Den „skabte“ form tog dermed et afgørende og skelsættende skridt. I sine værker erstattede Haizmann det fortællende element med en forestilling om koncentreret virkelighed. Hos betragteren udløser den noget meditativt-spirituelt, uanset om man er ung eller gammel. Efter 1950 skabte Haizmann et omfattende træskærerarbejde, hvor han, uanfægtet af tidsånden, holdt fast ved idealerne fra sine tidlige værker. Haizmanns kunstneriske virke åbner sig med andre ord op til forskellige sider med sit helt eget ubrydelige udtryksindhold. Ethvert godt kunstværk udmærker sig ved sin åbenhed. Haizmanns arbejder indgår i en dialog med mange yngre kunstneres værker, og på den måde oplever man forskellige positioner særlig intenst. Hjemmeside: Richard Haizmann

Malerskole

Børn vil gerne genskabe det sete og oplevede for at bearbejde det, og derfor har næsten alle museer efterhånden oprettet egne malerskoler – således også Richard Haizmann Museum. En malerskole er ligesom selve museet et fristed. En anden vigtig erfaring er, at grænser forekommer uvæsentlige i kunsten - det andet, det fremmede, det endnu ukendte er til gengæld tillokkende. Men enhver gæst vil dog altid føle respekt for enhver form for kulturel produktion. Og findes der noget skønnere og mere værdifuldt end at formidle netop denne erfaring til børn og unge? De bør vokse op med kunst. For hvis man åbner deres øjne for kunsten, vil den blive til en fast størrelse i deres senere liv og noget naturligt. 

 


Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere - 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.

Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Lyren 1
6330 Padborg

t +4574670501

e kulturregion(at)region.dk
w www.region.dk

t +4574670501

kontaktformular
Ingen formular at vise