Kulturakademi » Grænseland » Detalje
01 Temahæfte: Hvor går grænsen?

Dette temahæfte fra museumspartnerne Danevirke Museum og Historiecenter Dybbøl Banke indeholder et læringsforløb med emnerne "grænser" og grænselandets historie. Målgruppen for forløbet på er elever i de ældste klasser i grundskolen dvs. fra 7. klasse.

Den nuværende dansk-tyske grænse er i manges øjne en fast og uforanderlig linje, der adskiller sprog, kultur og befolkninger. Set i et historisk perspektiv er den faktisk relativt ny, kun fra 1920. Den er den fredelige konklusion på mange hundrede års konflikt om skillelinjen mellem dansk og tysk. Grænsen deler det gamle hertugdømme Slesvig, der gik mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd.

Danevirke

Det gamle forsvarsværk Danevirke forsvarede Slesvigs sydlige grænse. Siden oldtiden har der boet danskere, tyskere og frisere. I begyndelsen af 1800-tallet var hertugdømmet Slesvig én region med flere sprog. Nogle talte dansk, andre talte tysk, og nogle frisisk. I løbet af de næste 50 år voksede striden om dansk eller tysk tilhørsforhold, og den blev årsagen til to krige, der ændrede området markant.

Alt dette kan du og dine elever lære mere om på Slesvigs to store fæstningsværker, Danevirke i Sydslesvig og Dybbøl Banke i Nordslesvig (Sønderjylland). I dag er de adskilt af grænsen, men i midten af 1800-tallet var de to, tæt knyttede fæstninger, der skulle forsvare Danmark mod et angreb fra syd.

Danevirke Museum

På Danevirke Museum lærer I om Slesvigs lange og komplicerede historie, lige fra de første forsvarsbyggerier omkring år 450, til de nuværende mindretal på hver side af grænsen. Eleverne skal naturligvis også ud på selve Danevirke og høre om forsvarsværket med den store Valdemarsmur og skanserne fra 1864. Eleverne skal løse en række opgaver, både inde på museet og ude på volden.

Historiecenter Dybbøl Banke

På Historiecenter Dybbøl Banke lærer I om krigen 1864, der blev den blodige kulmination på konflikten. Eleverne hører om soldaternes hverdag og deres oplevelser på slagmarken. Vi sætter fokus på de slesvigske soldater, der skulle kæmpe i den danske hær, uanset om de støttede sagen eller ej. Eleverne skal selv være aktive, både i historiecentrets rekonstruerede skanse og ude på den historiske slagmark.


Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere - 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.

Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter

Lyren 1
6330 Padborg

t +4574670501

e kulturregion(at)region.dk
w www.region.dk

t +4574670501

kontaktformular
Ingen formular at vise